Bjerregrav i 1950'erne og frem

Bjerregravportalen har opfordret Preben Lundgaard Nielsen, Ryleparken 26, Øster Bjerregrav, til at fortælle om Bjerregrav før byen fik vokseværk. Det vil kunne læses her i en række afsnit som beskrevet herunder.

Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4

Afsnit 1 — Bjerregrav i ”gamle dage” og noget om sognerådet i 1946-47

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om Bjerregrav i gamle dage. Nu er begrebet ”gamle dage” jo meget vidt. For nogle er ”gamle dage” f.eks. 1970erne for andre er det tiden omkring 1900.

Jeg er født i 1942, så for mig er ”gamle dage” perioden fra 1946 til 1958, og jeg vil prøve at fortælle lidt om livet i Ø. Bjerregrav dengang. Jeg vil dele mine oplevelser op i forskellige emner, men de kommer nok alligevel til at overlappe. På nuværende har jeg planer om at fortælle om:

• handelslivet og erhverv i Bjerregrav
• skole, sport og fritid samt – Bjerregrav Idrætsforening
• bygningerne i byen og forskellige anvendelser
• foreningslivet og andre oplevelser
• mosen og skæve personer, og om opdelingen mellem rige og fattige
• købmandens søn, bladdrengen og mosen

Jeg vil starte med at skrive om Bjerregrav-Ålum kommune, og de daværende sogneråd, men allerførst lidt om mig selv. Jeg er født i huset på Bredgade 4, i januar 1942, den meget kolde vinter. Det er min far på billedet her: Dengang hed byen kun Bjerregrav, og der var selvfølgelig ingen gadenavne. Når jeg fremover nævner et hus, vil jeg bruge den nuværende adresse. Mine forældre købte et par år efter huset på Bredgade 5, der var en cykelforretning, som de lavede om til en købmandsforretning. Der blev i 1950 bygget en helt ny forretning bag den gamle, og i 1953 solgte mine forældre forretningen. I 1955 flyttede vi til Langå.

Det jeg vil fortælle om, er lidt om det politiske system dengang. Vi boede i Bjerregrav-Ålum kommune der havde en ligningsprocent på 3,2, kirkeskat på 0,73, grundskyldspromille på 12 og bygningsskyld på 9. Alle disse tal fremgår af en Kommunal Haandbog, også kaldet ”Skattebogen”, som udkom dengang. Jeg havde fornøjelse at sælge den i nogle år, og den blev næsten revet ud af hænderne på mig. Her kunne man se hvad alle betalte i skat, og det var spændende læsning.

Det er sjovt at se sognerådets sammensætning i 1946-47. Næsten alle har stadig familie her i området, og jeg nævner familien i parentes:

• Sognerådsformand gdr. A. Gert Nielsen, Bjerregrav (Elin Nielsens svigerfar)
• Kasserer elinstallatør A. Martens, Ålum
• Statshusmand Gerhard Jensen, Bjerregrav (Sigrid Jensens svigerfar)
• Arbejdsmand Svend Sørensen, Svinding (Ester Bødkers far)
• Arbejdsmand Svend E. Nielsen, Bjerregrav (Gerhard Nielsens far)
• Gårdejer Kresten Kjeldsen, Gjandrup (Niels Kjeldsens far og min onkel)
• Gårdejer Kr. Kristiansen, O. Fussing

Skolekommissionen bestod af: Pastor Balslev, to fra sognerådet, Marie Qvist og Hvid Højlund.

Tilsyn med skolebygninger: Installatør Martens, Ålum og tømrer A. Graversen, Bjerregrav

Børneværnsudvalg: Lærer Sørensen, Venning, Anna Nielsen, Ålum, Sine Nielsen, Bjerregrav, og fire fra sognerådet.

Sundhedskommisionen: Søren Qvist, Bjerregrav, Jens Tougaard Nielsen, O. Fussing, Chr. Flarup, Ålum, Ole Jensen, Gjandrup og Svend Sørensen, Svinding.

Bygningskommisionen: Peder Kjærgaard, Bjerregrav, Elenius Bach, Ålum og Jens Anker Hougaard, O. Fussing

Så var der brændselsudvalg, vurderingsmænd og kommunale revisorer.

Afsnit 2 — Butikker og erhverv i Bjerregrav gennem de seneste mange år

Jeg fortsætter min fortælling om livets gang i Bjerregrav da jeg var dreng. Denne gang vil jeg koncentrere mig om forretninger, håndværkere, erhverv, liberale erhverv og andet i den retning. Det meste kan jeg huske, men enkelte ting er fortalt mig, og måske har jeg glemt enkelte ting. Det, der slår mig mest, når jeg tænker tilbage, er nok det utal af forretninger og virksomheder, der, i den forholdsvis korte tid det handler om, har været her i byen.

Landtur

Jeg husker endnu fra min barndom sidst i fyrrene den specielle atmosfære der var i byen. Vi boede Bredgade 5 og kunne herfra nyde duften og lyden af heste der blev skoet hos smeden og se, hvordan Niels Ibsen eller ”Smed Aage” tumlede med de store heste. Når mælkekusken kom ind om morgenen med mælk til mejeriet, og inden han kom til mejeriet blev ”bøgerne” lige smidt ind til købmanden. I bogen havde landhusmoderen skrevet de varer op, som hun manglede, og så pakkede købmanden varerne sammen, så mælkekusken kunne få dem med retur. Vi kørte landtur hver onsdag, men de kunne jo komme til at mangle noget i dagen indtil næste gang købmanden kom på landtur. Landturen foregik med hestevogn.

Frysehus i Randers

Om efteråret kom landmændene så ind til byen med deres kartofler, der skulle koges på mejeriet. På gavlen mod syd var der monteret en stor kartoffelkoger, og så lugtede hele byen af kogte kartofler. Vi manglede dengang løgstegeriet for så kunne det da lugte totalt af middagsmad, men det var jo netop i det gamle mejeri, at der senere blev stegt løg. Om aftenen hentede vi mælk på mejeriet, og særligt i jordbærsæsonen var der pres på udsalget. I udbygningerne blev der indrettet en fryseboks, hvor man kunne hente sit kød på bestemte tider af dagen. Damer fra byen passede boksen. Indtil den blev lavet havde vi kørt på Grenåvej i Randers med kød, der skulle i fryseren.

Forretninger

Jeg nævner kort de forretninger der har været gennem de år jeg husker, og den adresse bygningen har i dag. I Bredgade 2 var der bageri og bagerbutik. Bager Grann var bagermester her gennem mange år. Bredgade 5 var der, hvor min far startede en købmandsbutik i 1943, og indtil da havde det været en form for cykelforretning. I 1950 blev den nye forretning bygget. Senere drev Robert Sloth og Dannemand forretningen, hvor der også i en periode var et ishus.

En daler af P. Kaarup

Kirkevej 2 hvor navnkundige P. Kaarup havde købmandsbutik og meget andet, som er beskrevet andetsteds. Min far og P. Kaarup var jo konkurrenter men havde et godt kollegialt forhold. Jeg kom ofte hos P. Kaarup og Kathrine og de nød, når jeg kom på besøg, og jeg skulle altid have en ”skilling” når jeg gik, men ægtefællen måtte ikke se, at jeg fik en tokrone, så først fik jeg af P. Kaarup og måtte ikke sige det til Kathrine, og bagefter fik jeg af Kathrine og måtte ikke sige det til P. Kaarup, så på den måde fik jeg fire krone, og det var mange penge på den tid.

Vi var også, en gang imellem, inviteret til kaffe hos dem. Da de ville lukke forretningen købte min far restlageret. Det var en oplevelse at få alle disse gamle ”nye” ting frem i lyset.

På Mirabellevej 1 var der en slagter, men det var før min tid. Slagterforretningen var på Bøgevej 3, hvor først Kibsgaard og senere Sigrid Jensen og Ejner drev slagterforretning. Ejnar var dog skovarbejder, som så mange andre her fra byen var det på den tid.

Afsnit 3

Jeg vil gerne fortælle lidt om de mange håndværkere og liberale erhverv, der har været i Bjerregrav. Som i mange andre små landsbyer var der også her et blomstrende erhvervsliv. Jeg har været inde omkring de fleste detailforretninger og vil nu kikke på erhvervene.

En levende by i halvtredserne

Hvis jeg begynder med Over Fussingvej, så var der en skomager, Anton Jørgensen, der havde sit værksted i enden af bygningen i nr. 6. Her kunne man blive betjent gennem vinduet, der vendte ned mod byen. I nabohuset, altså i nr. 4, holdt karetmager Andersen til, og her var det spændende at komme ind og se på, når han arbejdede med vogne og tønder. Igen i nabohuset, altså nr. 2, var der missionshus. Her var der mange arrangementer, og de fleste børn i byen deltog da gerne i søndagsskolen, og hvad der eller blev arrangeret. Der var i de år en aktiv kreds af ”missionsfolk”, som lavede et stort stykke frivilligt arbejde med afholdelse af juletræ, udflugter, foredrag og den slags.

På den nuværende Bredgade var der, udover de forretninger jeg har nævnt, også forskellige andre erhverv.

Snedkermester Flarup havde værksted under beboelsen i nr. 4, hvor der tidligere havde været en vognmand. I nr. 6 blev der bygget en lille bygning ud til Bredgade. Her var der cykelforretning og en overgang også benzintank. Tage Tougaard, smed Møller og sener Jacob Martin tumlede rundt med cykler og knallerter, dog uden de store forkundskaber, men selvlærte. I nr. 8 var der frisørsalon, og Klinkvorth sørgede for, at folks hår sad flot. Jeg faldt altid i søvn, når jeg var hos frisøren, men da jeg var meget lille, var det let for barberen at afleverer mig i sovende tilstand, hjemme i købmandsbutikken overfor. Salonen blev solgt til Stærk Christensen, og den blev flyttet til Bøgevej i ”Det Gule Palæ”.

”Barberen” var en habil skøjteløber

Samme Stærk, eller slet og ret ”barberen”, fortjener lige lidt omtale. En periode boede jeg og mine forældre i ”Palæet” oven på familien Stærk. Vi var et hold drenge, der spillede meget kort, og en nat ved tre tiden bankede barberen på døren og sagde, at det var OK, at vi spillede kort, men om vi ikke ville lade være med at slå i bordet, når vi stak med trumf, og det gjorde vi selvfølgelig, så drengene kunne få nattero. Det var også Stærk, der kom på skøjtebanen på Østervang – bag Østervangens Auto – og legede med os børn. Han var dygtig til at stå på skøjter, og han havde rigtige skøjter, som vi beundrede meget. Vi andre skulle spænde skøjterne på vore gummistøvler, så de faldt ofte af. Barberen var også med i den første bestyrelse i den nye boldklub, der blev stiftet i 1958, men mere om det senere, eller kik på Bjerregrav Boldklubs hjemmeside under historie.

Stærk var også altid første vælger til at afgive sin stemme, når der var valg eller anden afstemning, og ikke andre ”turde” stå i vejen for ham, når han kom i fuld fart med sit valgkort. Salonen, som var flyttet til Bøgevej 2, hvor der også var damefrisør, var jo åben, og han skulle hjem for at passe kunderne.

Tilbage i Bredgade, der på den tid fik sit første lag asfalt, var også smedjen. Niels Ibsen drev en traditionel landsbysmedje med reparation af landbrugsmaskiner og skoning af heste. Jeg husker endnu den specielle duft, der var omkring denne hesteskoning, og det var spændende at følge med i smedenes omgang med de store dyr. Der var altid et vældigt liv i smedjen, og jeg husker da stadig Smed Aage, Laurits, og hvad de hed de forskellige smede, der havde deres specielle omgangstone.

Hele byen plukkede jordbær

Bag smedjen var der et gartneri. Gartner Ole Sørensen drev et rimelig stort gartneri med produktion af grøntsager, som han leverede på auktionen i Randers. I sæsonen var næsten hele byen ansat til at plukke jordbær, og vi blev kørt med hestevogn ud til de forskellige arealer uden for byen, hvor han havde jordbærmarker. De voksne plukkede bær, og børnene bar dem op til vognen, hvor gartneren pakkede dem i bakker. Bakkerne havde vi drenge samlet samme dag efter skoletid, og vi havde akkord på arbejdet. Det var et privilegium at være blandt de udvalgte, der fik lov til at samle disse bakker. Hvis man havde lyst, kunne man komme med ind på auktionen med jordbærrene næste dag MEGET tidlig om morgenen.

Når plukkearbejdet var færdigt, fik hver deltager en bakke jordbær, og så var der ellers jordbærgilde over hele byen. Den friske mælk var hentet på mejeriudsalget, der havde åbent sidst på eftermiddagen.

Vi havde også en skrædder i byen. På Bøgevej 6 var der i en periode en skrædder, og på Østervang 3 havde tømrer Anders Graversen sin beboelse og sit værksted.

Tilbage til ”Det Gule Palæ” hvor ingen i Bjerregrav, med respekt for sig selv, ikke har boet, var der til at begynde med en ligkistefabrik. Det blev senere til et snedkerværksted, der bestod i mange år, indtil det blev lavet til lejligheder. Der har været op til flere vognmandsforretninger, hvor jeg husker navne som Høj, Nørlem, Domino og ”lillebiler” som datidens taxa kaldtes med Bahn Hansen og Jacob Martin som chauffører.

Erhverv og håndværk gennem tiderne

Jeg vil lige benytte lidt plads til at nævne de øvrige erhverv og forretninger, der gennem tiderne har været her i Bjerregrav. De er nævnt i tilfældig rækkefølge.

Salatfabrikken, som den kaldes i daglig tale, havde en særlig plads i Bjerregravs historie. Gennem mange år var det den dominerende virksomhed i byen, og den voldte da også store problemer bl.a. gennem de lugtgener, der var, med en ”duft” af stegte løg over hele byen, nedfald af sod, spildvand og støj. Til gengæld var der på et tidspunkt over 100 ansatte, og de fleste var ufaglærte, så på den måde var det en værdifuld arbejdsplads for byen. I det tidligere mejeri var der etableret et løgstegeri.

I dag er der forskellige virksomheder i bygningerne, først og fremmest Heilskov A/S, der fremstiller ligkister, der er et legetøjslager, og Blume Food I/S har også en afdeling der.

På Holmevej er der autoværksted i den tidligere skole i nr. 1, ligesom der på et tidspunkt blev fremstillet rustfrie ståltanke i skolelokalerne. I nr. 1A har der været cykelforretning, og længere nede ad Holmevej er der i dag et energicenter.

I bygningen O. Fussingvej 12 har Pring og Taulborg haft kontor, og der har været døgnkiosk og solcenter.

På Østervang er der i gården efter Forsamlingshuset bl.a. lager for murermester Kaj Søndergård og et lager for Nordic Systems, der bl.a. monterer porte.

Frederiksbergvej 9 har huset Arne Taulborgs tømrer-, murer- og VVS-virksomhed, men nu huser bygningerne AJ Skjern Salater. Taulborg er flyttet til Erhvervsparken, hvor der desuden i øjeblikket er en damefrisør, en elektriker, lager for MARCUS gruppen, Neopearl slangefabrik, BENCON Kemi, ØBM murer- og tømrerfirma, OR bilhandel og vaskehal, Aktivsmedien, en transportvirksomhed samt Klinik Grønhøj.

På Solhøjen havde Heibøl en overgang et bogbinderi, Lise Damefrisør på Lærkevej og Ella Eskildsen havde salon på Frederiksbergvej 17, Familiemåltider på Kirkevej 5, blomster og brugskunst, på Holmevej 22 og entreprenør, Hund med glæde i Over Fussing, og Østervangens Auto på Østervang, BINO på Mosedraget, Mondue på Musvitvej 12, Niels Vinterslevs griseformidling på Viborgvej, Bjerregrav Belægning og ED Kedler på Kirkevej.

Mange tilbud i O. Fussing gennem tiderne

O. Fussing får sit eget afsnit, når vi taler om erhverv. Der har jo været mange forskellige så som Brugsforening, købmand, værksted, servicestation, smed, telefoncentral, maskinværksted, bogbinderi, vognmand og tømrer.

I dag er der Fussingø Fysioterapi i det gamle forsamlingshus, Am-Rack Aps O. Fussingvej 30A, Drejer Beauty & Nail i nr. 28, vognmand i nr. 40, Divadore Kjoler og en elektriker på Bytoften.

”Ingen nævnt ingen glemt” kan vist ikke bruges her, men de, jeg måtte have overset, henvender sig nok og kommer med i næste udgave. Desuden kan man læse om nogle af Bjerregravs og Over Fussings erhverv under menupunktet "Præsentation af erhverv" her på hjemmesiden. Man er også velkommen til at henvende sig til en af redaktørerne på hjemmesiden, hvis man gerne vil have lavet en præsentation af sin virksomhed.

Dette indlæg giver vel et billede af en by og en egn, hvor der gennem tiderne har været en vældig aktivitet, og at denne foretagsomhed stadig er her og vil blive ved med at gøre området attraktivt.

Til slut vil jeg lige nævne skolen, SFO, børnehaver, idrætshallen, rideskole, forsamlingshuset, kirken og spejderhytten som jo også alle er en form for virksomheder, som bliver sluttet godt op om, ligesom der også i området findes rideskoler, gallerier samt andre små erhverv.

Afsnit 4 i føljetonen om Bjerregrav i nyere tid

Skøjteløb og ålestangning

De første år af min barndom, som jeg husker, var årene lige efter 2. verdenskrigs slutning. Det var før, der var asfalteret i Bjerregrav, men en enkelt gadelampe på nok 40 watt lyste da hist og her.

Det var netop i dette dunkle lys, at vi om vinteren, når frosten tillod det, om aftenen kunne løbe på skøjter på pladsen foran mindestenen, ja cirka på den plads der i dag er bogbusholdeplads. Det var spændende, for her kunne de voksne jo se på eller være med. Om dagen løb vi på den lille dam bag Arne Theils ejendom på Østervang 8, eller, når det var rigtig frost, så kunne vi enkelte år løbe på Fussingø sø. Det var en speciel oplevelse, for uha hvor var der dybt, og vi kunne se langt ned gennem den klare is. Det var også i disse år, at vore fædre fik ålejernet frem, og så blev der stanget ål og hjembragt ål i spandevis.

Når der rigtig var meget sne, så spændte Søren Qvist hestene for sin kane og kørte en tur rundt i den, og gerne med vore slæder bagefter, ellers var vi på slædebakken nord for byen.

Leg på vejen

De dejlige sommeraftener blev ofte brugt til at lege ude på gaden. Vi spillede ”pind”, der er en slags rundebold men man bruger en pind til at kaste afsted i stedet for en bold. Pinden ligger på tværs af to sten og med en større pind slår man så den lille pind afsted, ”gå i dåsen” eller ”tik”, og igen var det sjovt, når de voksne ville være med.

FDF og søndagsskole

Der var i Bjerregrav en aktiv kreds af troende, og de holdt hver søndag søndagsskole og lavede i det hele taget gode arrangementer for os børn. En lille udflugt eller vi var hjemme i deres have for at lege, drikke saftevand, og der var kaffe til de voksne. De stod også for juletræsfest i missionshuset (er nærmere omtalt i 1.afsnit). Det var den samme kreds af personer, der var ledere i vor afdeling af FDF, som havde en pæn stor tilslutning her i Bjerregrav. Jeg husker i særdeleshed en lejrtur, hvor vi havde slået vore telte op i ”Gammelhave”, men om natten blev det et grimt tordenvejr, og et lyn slog ned i et træ lige ved teltene. Vi pakkede sammen og tog cyklerne hjem til en god lun (og tør) seng.

Fiskeri, jagt og badning

Bjerregrav er jo beliggende i et fantastisk naturskønt område, med skov, mose, sø og vidtstrakte marker, og det bliver jo også benyttet meget til fritidsinteresser. Der er jagter i skoven, der fiskes og jages i mosen, og der bades i søen. I dag er der badning i den vestlige ende, men i 50erne var der et rigt badeliv i den østlige ende af søen. Det var jo let for os børn i Bjerregrav at cykle ned og bade. Det var vejen mod Tånum, og nogle hundrede meter fra Viborgvej gik der en markvej ned til søen. Hundredvis af badegæster strømmede herud på de gode sommerdage. Der var flest fra Randers, men fra hele omegnen kom der badegæster. Der var også et ishus og et omklædningsrum, og i trediverne var der en festsal, hvor der blev afholdt fester og baller. Hvis man ikke ville cykle helt ned til søen, så havde brødrene Borup arrangeret en ”cykelstald” på vejen ned mod søen. For et mindre beløb passede de så på cyklen, medens man badede.

Sport og Bjerregrav Idrætsforening

Selvom vi ikke havde nogen idrætshal, så var der alligevel en aktiv idrætsforening. Der blev selvfølgelig dyrket fodbold og håndbold men også gymnastik, og senere kom bordtennis til. Man brugte forsamlingshuset til vinteraktiviteterne. Det var i de år, at sportspladsen blev flyttet fra Østervang (hvor Niels Erik i dag har stald) og til Frederiksbergvej, der hvor Blishønevej nu ligger. Et meget simpelt skur var vor omklædningsrum, men senere blev der bygget et flot klubhus, som i dag er omdannet til bolig med adresse Frederiksbergvej 10. Før Østervang havde sportspladsen ligget ved Viborgvej og på Holmevej, men det er altså før min tid, men da min far var første formand for foreningen, så har jeg fået hele historien fortalt. Man startede med damehåndbold. Storhedstiden var nok, da der kom to gode spillere fra Samsø, som skulle tjene på et par gårde i Bjerregrav. Knud og Leif var medvirkende til at vort håndboldhold kom op i jyllandsserien, men risikoen var jo altid, at når disse karle skiftede plads til november, så gik det hurtigt den anden vej.

Gymnastik- og Sportsfester

Foreningen holdt gymnastikstævner i forsamlingshuset om vinteren, og om sommeren holdt man hvert år en stor sportsfest med fodbold og håndbold på programmet. Det var et stort tilløbsstykke, hvor også byens ”gamle mænd” havde et fodboldhold, der spillede en ”opvisningskamp”, og ofte mod et hold fra Hornbæk med bl.a. den lokale læge Ødum i spidsen.

Min store opgave var at sørge for, at min far og mor havde is, øl og sodavand nok i salgsboden. Der var jo ikke noget, der hed køleskabe, men vi havde dog skabe med tøris, men de stod i forretningen, og jeg skulle hente det op på stadion, efter hånden som de blev solgt, for isene kunne jo ikke holde sig ret længe sådan en sommerdag.

Andre aktiviteter

Der foregik også andre ting i Bjerregrav. Et par gange om året havde vi besøg af Mariager Rejsebio. Der blev vist film i forsamlingshuset, og det var altid en god dansk film, som de kom med. Der blev også holdt ungdomsballer, med skiftende tilslutninger. Det var altid spændende, hvor mange der kom, og om der nu blev slagsmål, og om der nu var penge til orkesteret, som ofte var Emil fra Lem eller Flarup fra Hornbæk.

Der var også cykelringridning, som blev afviklet en gang om året. Den, som vandt konkurrencen, blev Konge, og nr. 2 blev fanebærer.

Vi delte os så i to hold, der besøgte samtlige husstande i Bjerregrav og hele omegnen for at samle penge ind til en fest, der blev holdt i forsamlingshuset om aftenen.

Når vi kom til en ejendom, sang vi ”I alle de riger lande”, og når vi havde fået nogle penge, sang vi en speciel sang, som jeg stadig husker teksten på. Den gik på melodien: ”Det haver så nydelig..” Her er sangen: Skulle vi til sport på højere plan, ja, så skulle vi til Randers. Jeg var som regel med min far inde for at se Randers Freja, og var han forhindret, så tog jeg gerne opstilling på hjørnet af nuværende Moselunds Alle og Frederiksbergvej i håb om, at der var plads i Kjærgaards bil, og det var der altid. Så kom jeg med ham og Ejnar Thomassen og andre til fodbold. Jeg benytter engang i mellem lejligheden til at fortælle i Randers FC, at jeg har gået til fodbold i Randers i mere end 60 år og stået på tre forskellige tribuner.

Boksning kom jeg også til i Randers, men kun 1. juledag hvor der altid var stævne derinde. Jeg var kun 10-12 år dengang men syntes, det var spændende og en stor oplevelse.

Bankospil og præmiewhist

En gang om året var der bankospil i forsamlingshuset. Så var hele byen af huse, for det var en af de store aftener. Der blev spillet om ænder og en enkelt gås, der til gengæld var levende.

I Bjerregrav var det også vigtigt, at man kunne spille kort. Der blev spillet kort i de fleste hjem, og man gik sammen i kortklubber. Vi var et hold drenge, der var barnepige rundt om i de forskellige hjem, og betalingen var et styk kage til hver og en sodavand. Så spillede vi kort til forældrene kom hjem, og det var ofte sent Det var også på den tid, at præmiewhist rigtig kom frem, og mange fra byen deltog i spillene inde i Randers, hvor der blev spillede i snart alle ledige lokaler – på Jylland, Håndværkerforeningen, Hornbæk Kroen, ja, masser af steder, og der blev spillet om store præmier, ja sågar engang spillede man om en ny bil.

Nå, Jørgen Andersen, Jørgen Theils, Søren Dyrby, Henning Graversen, undertegnede samt flere andre spillede nu kun om tændstikker, så vi kunne overskue tabene.